top of page

Om netmaskerne

Empireinspirationer%2520DGB%2520sikkerhe

Kunsthåndværkergruppen Netmaskerne er et kreativt fællesskab omkring maskinstrikning. Medlemmerne er efterhånden erfarne i disciplinen, og flere har været med fra starten i år 2000. Fællesskabet understøttes af:

  • Et 20-siders nyhedsmagasin med inspiration fra hele verden, som udkommer hver anden måned.

  • Netværksmøder

  • To årlige kurser

  • Professionelt opsatte udstillinger af gruppens værker ca. hver andet år på højprofilerede steder som fx. Koldinghus, Amalienborgmuseet, Bella Centret, Frederiksborg Slot, Sønderborg Slot og TextilForum i Herning.

  • Digitalt forum for udveksling af inspiration på websitet.

Historien

En gruppe strikkeglade kvinder mødtes på "Nordisk Strikkesymposium" i Skals i juni 2000. Her fandt en mindre gruppe sammen med det formål at få videreudviklet kendskabet til maskinstrik. Samme år blev initiativet til det første kursus taget.

Det potentiale, der ligger i at designe og strikke modeller på maskine, giver så mange udfordringer, at det bliver ekstra sjovt at eksperimentere, og man bliver aldrig færdig med at udforske maskinens utallige muligheder.

 

Det er Eva Folke, der står bag gruppen, som hun etablerede oktober 2000.

Med årene er Netmaskerne vokset til et netværk af kreative strikdesignere, der mødes til interne kurser med forskellige undervisere. Her har gruppen stort gavn af at kunne inspirere hinanden.

 

Netmaskerne har et maksimum på 70 medlemmer, hvilket betyder, at nye kan komme ind, når nogen vælger at forlade gruppen.

 

Nyhedsmagasinerne, som Eva Folke udsender seks gange om året, og de arrangementer, vi er fælles om, hvor vi inspirerer og udvikler hinanden, er bl.a. med til at styrke sammenholdet i gruppen.

 

Siden 2002 har flere af gruppens medlemmer deltaget i Netmaskernes forskellige udstillinger, der dels har haft historiske temaer, specielle overskrifter eller været eksperimenterende.

 

Læs mere under "udstillinger".

bottom of page